Har underviseren eneret på sandheden? del 2
Dette er fortsættelsen af min forrige blog om undervisere og deres 'patent på sandheden'. Kan en underviser vide, hvad der er rigtigt og forkert for den pågældende elev? Læs del 1 først.
Vi har som undervisere en stor mængde magt som jeg tror vi undervurderer. De fleste mennesker er meget autoritetstro, og når vi underviser påtager vi os naturligt en autoritær position, og dét vi siger har en enorm betydning.
Er det hensigtsmæssigt at undervise i ”rigtigt og forkert”? Jeg mener ikke der er een vej til målet men MANGE…se bare på alle de gamle mestre, der er jo mange værker som beskriver det samme mål, men med forskellig fremgangsmåde. Det vigtige er, hvilken der ligger mest naturlig for den udøvende part, således det føles godt, og udviklingen er positiv, og samarbejdet højnes og bliver graciøst og flydende!.
Vi skal som undervisere passe på ikke at fokusere på rigtigt og forkert og dermed begrænse eleven i sin udvikling, men i stedet lægge vægt på det individuelle og tro på, at umiddelbarheden i at noget ligger ”lige til højrebenet” gør samarbejdet bedre, og derved vejen til målet kortere…
Vi skal som undervisere ikke formidle 'sandheden,' men i stedet MULIGHEDERNE!
mvh. Helle Knudsen
